Mit navn er Anisiya Flarup. Jeg er kandidat til kommunalvalget for Venstres Ungdom. Jeg fylder 18 år ni dage før valget og går til valg på, at man skal have fred og frihed fra kommunen.

Jeg vil gerne uddanne mig til ingeniør, med mulighed for et fremtidigt job i udvikling af fremtidens bygninger eller materialer. Jeg ønsker at gennemføre min uddannelse som bosiddende i Struer - men det kan måske blive svært. Min tekniske interesse stopper ikke tanker om filosofi og politik.

Min generation sidder som fugle fanget i hvert vores lille guldbur: alene og i sikkerhed. For vores eget bedste må vi intet.

Frihed

I en meget tidlig alder konkluderede jeg, at jeg ikke var stor fan af regler eller af at få fortalt, hvad der var bedst for mig - af mennesker som ikke kendte mig. Fra de tanker baseret på skolegangen, både på dengang Gimsing Skole og Parkskolen, gik autoritetskritikken derefter højere op. Hvorfor tror nogle mennesker, at de ved hvordan andre mennesker skal leve?

Jeg holdt mig relativt i ro, indtil en vinter, da jeg stod på skøjter på Limfjorden. Politiet kom hurtigt og satte en stopper for en oplevelse, som sjældent forekommer i min levetid. Limfjorden er ikke ofte bundfrossen. Hvorfor skulle politiet bestemme, hvad jeg skulle? Bugten er jeg vokset op med, jeg kender dybden. Det blev ikke til bøde, siden, at loven stadig fungere sådan, at det skal stå på skrift, hvis man ikke må noget, og det havde kommunen (endnu) ikke gjort.

Den vinter var første gang jeg skøjtede på naturlig is i naturen. For mig virker det absurd at et menneske bliver henvist til kunstig is på menneske-lavede skøjtebaner. Alle generationer før mig har haft muligheden for at skøjte på Limfjorden, og nu denne vinter, hvor klimaet en sjælden gang tillod det, blev jeg stoppet af politiet, som i øvrigt ikke vidste, at det ikke var forbudt. Hvorfor skal vi være hinandens barnepiger i hele tiden?

Kommunen skal bestemme så lidt, som folketinget giver lov til. Folk skal have lov til at vurdere egen risiko og stå på skøjter, det er umenneskeligt at holde os unge i et guldbur ‘for vores egen sikkerhed’.

Lokalisme

Det er borgerne, som skal gøre Struer til en bedre kommune, og kommunen skal som udgangspunkt være positiv over for borgernes forslag. Kommunen er god til at komme med

løsninger, som halvt kan dække de fleste, men helt sikkert ikke alle. Familier, som bor på landet har andre behov, end et ældre par i byen. Derfor skal kommunen blande sig mindst muligt i livets forhold. “Det er for dit eget bedste,” er ikke et argument.

Jeg synes hverken om nationalisme eller globalisme. Lokalisme er det bedste for individet, siden det udgør det tætte net og lytter til medborgerne. Struers behov er bedst kendt af Struers befolkning, ikke København.

Unge får nye identitetsmuligheder samt kontakter med internettet, men det kan koste  lokalsamfundet dyrt, hvis det lokale fællesskab bliver glemt af den næste generation. De færreste unge vil kigge sig tilbage når de forlader vores kommune; derfor er et lokalt fællesskab vigtigt at opretholde. For at undgå at der opstår en ligegyldig attitude, må det lokale sikre sig, at alle, selv unge, føler ejerskab over byen, og har ret til at benytte det offentlige rum til f.eks. at spille musik.

Der skal gerne skabes flere offentlige rum. Halvtage, læskure ved steder som havnen, anlægget og hullet. Det offentlige rum er ikke kommunens, men for alle som vil bruge rummet, både unge eller ældre.

Uddannelse

Fra min gamle skoleklasse kan man cirka klassificere to typer mennesker. Én der erhvervsuddanner sig og bliver i området for at arbejde. Den anden type tager om et års tid eller to til en universitetsby - tror ikke vi ser dem igen.

Det her er galt. Vestjylland og Struer har brug for balance. Vi har brug for videregående tekniske uddannelser til at skabe flere arbejdspladser, ellers vil affolkningen fortsætte. Struer skal arbejde for flere videregående tekniske uddannelser til Vestjylland. Selv i Herning ville flere uddannelser gavne Struer. Struers bedste sats lige nu er, at sælge sig som kommunen man bor i, men ikke nødvendigvis dér man arbejder.

For folkeskolerne skal IT-kompetencerne øges blandt lærerne, så vi kan slippe ud af IT-

giganternes høst af persondata om vores børn, ved at skifte til Open Source og egen hosting. Programmering skal på skoleskemaet sammen med matematikundervisningen.

Anisiya Flarup
Nederst på stemmelisten
anisiya.dk
25960055