Sammen om fremgang
Kandidat nr. 2
Karsten Hjorth Larsen
Jeg er 60 år, gift og har 2 voksne børn. Jeg kom til Struer i 1987 som nyuddannet jurist og blev advokat i 1990. Jeg driver mit eget advokatfirma.
Jeg er født på landet oppe ved Jammerbugten. Min far var husmand, og mor hjemmegående. Jeg har to yngre brødre. Tiderne og økonomien blev bedre, da mor kom på arbejdsmarkedet. Så blev jeg student, og siden jurist.
Fra mit hjem har jeg interessen for samfundsforhold og politik. Nogen skal jo, sagde min far, når han kom hjem og var blevet valgt, selvom han i forvejen havde nok at gøre.
Vi drenge skulle være helt stille, når der var bestyrelsesmøder, og det var der tit. Så blev der diskuteret, drukket kaffe og spist hjemmebag. Men vi måtte godt være med på en lytter – og få et stykke kage, når gæsterne havde fået.
Jeg har selv, i al beskedenhed, involveret mig i en del, og, som min far, tror jeg på; at nogen ’skal’. Det er sådan samfundet virker, og det er nødvendigt for, at vi alle kan have det godt.
I Struer Kommune er der rigtig meget godt. Os, der bor her, er enige om, at det er den skønneste plet i Danmark. Vi er alle stolte struerboere, som jeg skrev engang, før sidste kommunalvalg. Alle struerboerne vil den her kommune. Det tror jeg helt bestemt. Der kommer bare en gang imellem en rituel vrissenhed i debatten. Vi glemmer, at det her altså er en lille kommune, både med ulemper, men bestemt også med de fordele, det giver.
Vi har udfordringer i Struer Kommune. Alderssammensætningen bevæger sig i en anden retning end skattegrundlaget og indbyggertallet, og det er kritisk for Kommunens fremtid. Derfor skal vi samarbejde og være dygtigere end alle andre kommuner. Vi er ikke en af de kommuner, der nyder godt af flokmentalitet – at folk flytter hertil; fordi alle andre gør det. Der skal skabes tro og tillid til Kommunen, og tro på en stabil og viljestærk kommunal indsats. Vi skal kæmpe lidt mere for at fastholde og bygge på, men det kan vi godt i fællesskab.
Derfor skal borgerne og virksomhederne prioriteres med et serviceniveau i topklasse. Kommunen skal være en hjælper – ikke en modstander. Det, borgerne vil, skal Kommunen støtte dem i, og bakke op om. Kommunen skal sørge for mere frihed – ikke mindre. Virksomhederne skal mødes med den største velvilje, med u-bureaukratisk sagsbehandling – og Kommunen skal være deres bedste ven.
Jeg vil arbejde for gode og billigere og anderledes boliger og boformer, der kan få fornuftige mennesker til at få øjnene op for vores naturværdier, nærhed og fællesskab. Vores infrastruktur skal nytænkes, så flest mulige borgere kan komme rundt, nemt og hurtigt, i kommunen, og der skal kunne pendles ud og ind. Det er vigtige prioriteter for mig. Det hele skal bygges på en grøn, klimavenlig målsætning, der skal indgå i alle beslutninger.
De rigtige løsninger her bliver alternative og anderledes. Der skal derfor være plads til kreativitet, og til at prøve nyt. Der kommer ikke hjælp udefra. Alle de andre gør jo, som alle de andre. Det skal vi ikke, for vi vil klare os selv.
De ressourcer, vi råder over, er begrænsede, men på den anden side også nok til, at vi kan have det godt sammen. Men krævementalitet og service uden grænser ligger os fjernt. I en lille kommune har vi ret til at forvente lidt mere af hinanden som borgere, politikere og ansatte, end i de store kommuner. Det er nødvendigt, hvis vi skal klare os lige så godt. Jeg tør godt skrive det; for jeg tror, alle ved det, når det kommer til stykket.