Sammen om fremgang
Kandidat nr. 5
Kjeld Flarup Christensen
Jeg er civilingeniør og arbejder med grøn omstilling. Jeg er ansat hos DEIF i Skive som bl.a. udvikler styringer til vindmøller, solceller og batteridrift. Jeg blev oprindeligt ansat hos Ericsson i Struer i 1990. Efter lukningen af Erisson i 2010, var jeg en overgang var medejer af et lille telefonselskab.
Ved siden af mit faste job, hjælper jeg til med administration og IT i min kone’s speciallægepraksis i psykiatri. Sammen har vi to børn Anisiya og Savelij, som er pæredanske, men har fået deres flotte navne fra Lyudmilas fødeland Rusland.
Vi købte hus på Forssavej i 2003. Senere byggede vi hus på Vinderupvej med udsigt over Venø bugt, hvor vi nyder at gå tur hele året rundt.
I mine unge dage før jeg flyttede til Struer var jeg både formand og kasserer i en idrætsforening. Det var så før Foreningsdanmark per automatik, blev mistænkt for hvidvask af narkopenge, våbenhandel og skatteunddragelse. Men jeg kan dog mærke, hvordan vores bankrådgiver ligger på kanten af en sygemelding med stress på grund af disse regler.
Det meste af mit liv har handlet om teknologi, og kommunalpolitik handler også om teknologi. Teknologi forandrer og det forandrer også Struer kommune. Jeg er ikke teknokrat (ideen om at skabe idealsamfundet via teknologi), men teknologi er kommet for at blive.
Teknik er ikke bare om der er huller i vejene, der så så meget mere i dag. Rigtigt mange beslutninger i kommunen kan føres tilbage til teknologi, også på social og skoleområdet
Jeg nævner her nogle få emner hvor teknologi kræver politisk stillingtagen.
Vi kommer ikke udenom en stor teknologisk omstilling i de kommende år, det ligger allerede i klimaloven. Hvis kommunalbestyrelsen ikke har medlemmer med teknisk indsigt, så overlader vi udviklingen til embedsmændene. Som politiker vil jeg gerne være inde over hele processen og ikke blot sidde og nikke ja til et oplæg.
Verden udvikler sig og det Struer jeg mødte for 30 år siden, eksisterer ikke længere. Det nytter heller ikke at søge at genskabe det. Vi skal dog ikke bare affinde os med at være udkant.
For at fremme erhvervsudviklingen skal der etableres en Vestjysk naturvidenskabelig uddannelsesklynge i samarbejde med lokale virksomheder. Klyngen kan opbygges omkring jernbanen, fra Siemens i Brande, over Sound Hub i Struer til Grundfoss i Bjerringbro.
Skolerne må gerne blive løftet. Vi skal finde penge til, at der kan ansættes naturvidenskabeligt universitetsuddannede lærere. IT-kompetencerne skal øges blandt lærerne, så vi kan slippe ud af IT-giganternes høst af persondata om vores børn, ved at skifte til Open Source og egen hosting.
Og så skal programmering på skoleskemaet sammen med matematikundervisningen.
Struers store trækplaster på fritidsområdet er Limfjorden. Vi har som mange andre jyske kommuner også masser af natur, men havnen og vores 147 Km kyst er unikt. Det er den slags, som kan få mennesker til at flytte til netop Struer, selvom de ikke oprindeligt er herfra eller ikke arbejder i kommunen.
Havnen skal udbygges med flere aktiviteter. Shopping, cafeer og ting som kan trække mennesker til.