Vi vil skrue op for Lydens By og styrke stoltheden for projektet i hele kommunen

Arbejdet med brandet ”Lydens By” skal tages til det næste niveau. Derfor vil vi sikre, at ”Lydens By” drives i mere professionelle rammer og med en klar og målbar målsætning.

Dermed vil sikre os, hvad vi får for pengene, og med de synlige resultater ønsker vi at skabe ejerskab og forankring af projektet i hele kommunen.

”Lydens By” skal fortsat drive et niveau af events, som giver genlyd lokalt, regionalt og nationalt. Desuden ønsker vi, at ”Lydens By” skal være paraply for hele kommunikationen omkring detailhandlen, turismen, havnene og kulturen, der er understøttet af kommunen.