Vi vil styrke fortællingen om vores unikke natur

Struer Kommunes natur er unik. Skønne skove og smukke landskaber med masser af vandløb, søer og 148 km kystlinje indbyder både til attraktiv bosætning og et hav af rekreative muligheder i fritid og ferier. Det skal vi udvikle og være bedre til at udnytte og kommunikere.

Samtidig vil vi arbejde for en mere varieret og righoldig natur med øget biodiversitet og flere naturgenopretningsprojekter i vores skønne grønne kommune med afsæt i Struer Kommunes ”Naturstrategi 2021 - Tæt på naturen”.